Hun kan ikke sove. Sengen er bl\u00f8d og stor, lydene er f\u00e5 og lave. Dagen har allerede v\u00e6ret lang. Men trods l\u00e6ngde og m\u00e6ngde, s\u00e5 n\u00e6gter s\u00f8vnen at komme forbi Hendes \u00f8jenl\u00e5g. Hun begynder igen at t\u00e6lle til 97 \u2013 bagfra. 100 \u2013 99 \u2013 98 \u2013 97 \u2013 97 \u2013 97\u2026. men det virker ikke i dag. Som nu er nat. Og lige om lidt en ny dag. <\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 rigtigt, at det er rigtigt. At s\u00f8vnen er den st\u00f8rste heler. Eller Healer, n\u00e5r Hun skal v\u00e6re mere med p\u00e5 beatet. Nej, Hun elsker ordet heler. Det lover, at noget kan v\u00e6ret helt. En hel sj\u00e6l. En hel krop. Et helt helbred. Det \u00f8nsker Hun sig, mere end k\u00e6rlighed, mere end mand, mere end oplevelser, rejser, udfordringer, sk\u00f8nhed, nyt t\u00f8j, nye cykler. Bare et helt helbred. <\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kommer tanken om hesten forbi. Den store sk\u00f8nhed, som Hun ikke kan t\u00f8jle, i bogstavelig forstand. Han minder Hende om livet \u2013 i al sin enkelhed sv\u00e6rt at t\u00f8jle. Og det minder Hende om k\u00e6resterne. Som ikke kunne t\u00f8jle Hende. N\u00e5 pyt \u2013 Hun vil ikke t\u00f8jles. Hun vil galoppere vildt og sprudlende rundt i manegen, springe over g\u00e6rdet, hvor det er h\u00f8jest, fordi Hun kan. Og forts\u00e6tte ud i gr\u00f8nheden, over gule marker og gennem dovne \u00e5er. Og Hendes dr\u00f8mmet\u00f8jler st\u00e5r tilbage med et velvidende smil og overbevisning om, at Hun kommer tilbage, n\u00e5r Hun er klar. Og det er netop derfor, Hun kommer tilbage. Og hvis han er heldig, s\u00e5 lader Hun ham stige op og f\u00f8lge med Hende ud p\u00e5 eventyret. <\/p>\n\n\n\n
S\u00f8vnen kommer slet ikke nu. En mand rumsterer. Lidt mere end de andre. M\u00e5ske er det ham? Som t\u00f8r holde fast i h\u00e5bet og ikke i t\u00f8jlen i sig selv. Lade h\u00e5bet og tilliden blive t\u00f8jlen, der binder dem sammen. 97 \u2013 97 \u2013 97. .. 97 \u2026.. 97 \u2026 .<\/p>\n\n\n\n
Hun ser p\u00e5 ham fra en sikker afstand. Han er lidt for h\u00f8j, t\u00e6nker Hun. Men det er kun, fordi han st\u00e5r lige ved siden af en dv\u00e6rg. Enhver kan jo v\u00e6re h\u00f8j hvis man st\u00e5r ved siden af en dv\u00e6rg. Hun ser, at han b\u00f8jer sig ned mod dv\u00e6rgen og hvisker ham noget i \u00f8ret. Dv\u00e6rgens ansigt bryder ud i et smil som r\u00e6kker fra \u00f8je til \u00f8je p\u00e5 den lange led. Og nikker. Og kigger hen p\u00e5 Hende. Hun sl\u00e5r kort blikket ned i jorden og overvejer, hvad de to har gang i. Da Hun kigger op, er dv\u00e6rgen v\u00e6k, og den h\u00f8je mand st\u00e5r to meter fra Hende. Det er ikke sikkert mere. Han har et reb i h\u00e6nderne, og lader det dingle dovent frem og tilbage, som en lasso klar til aktion. <\/p>\n\n\n\n
Hun m\u00e6rker rebet stramme, selvom det stadig er i hans h\u00e6nder. Han vil noget med Hende. Hun vil \u2013 noget. Helst l\u00f8be skrigende bort. Tage det n\u00e6ste tog. V\u00e6re togf\u00f8rer. Ud mod solnedgangen med en sidste sang i \u00f8ret. Men Hun f\u00e5r ikke lov, mest af sig selv. <\/p>\n\n\n\n
\u201dKom skal vi lege\u201d sp\u00f8rger han \u201dLege ettagfat. Jeg er den. T\u00f8r du l\u00f8be?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Om jeg t\u00f8r, t\u00e6nker Hun. Jeg har aldrig turdet andet. <\/p>\n\n\n\n
\u201dT\u00e6l du bare til 97, men s\u00e5 er det for sent, darling\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han svinger rebet lidt h\u00f8jere, skubber Hende v\u00e6k, s\u00e5 han kan f\u00e5 lov at fange. Hun har de hurtige l\u00f8besko p\u00e5, og funklende diamanter i benene. Bare vent, jeg l\u00f8ber fra dig \u2013 du f\u00e5r mig aldrig\u00e6nker Hun i en s\u00e6r akrobatisk form for forn\u00e6gtelse. Med et drys af vemod. Og Hun l\u00f8ber, og l\u00f8ber og l\u00f8ber, h\u00f8rer ingenting bag sig, men da Hun kigger, er han lige der \u2013 2 meter fra Hende. Hun s\u00e6tter farten op, finder en smallere sti, et vandl\u00f8b, hvor Hun sv\u00f8mmer over med laks i stimer under sig. Og han er stadig der. H\u00f8j. Smilende. Med sit reb over skulderen. Det er ikke nu, at han vil bruge det. Det er nu, han vil se. Og m\u00e6rke. Og l\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n
Pulsen stiger faretruende. 162. Den kan jo kun komme til 165, siger de kloge. 220 minus alder. Jeg siger ikke, hvor gammel jeg er, t\u00e6nker Hun. Jeg ser ikke din alder, svarer han. Den er evig. Den er alle \u00e5r i dit liv, ogs\u00e5 dit fremtidige. <\/p>\n\n\n\n
Vil han l\u00f8be Hende tr\u00e6t? Er det hans game? Som en l\u00f8veflok p\u00e5 savannen, vente indtil byttet er s\u00e5 udmattet, at det stopper op og villigt lader sig fl\u00e6nse og fl\u00e5 og blive \u00e6dt k\u00f8dluns for k\u00f8dluns. Hun stopper op for at unders\u00f8ge den tanke. St\u00e5r ved kanten af en flod, ti meter over flodspejlet. Den str\u00f8mmende flod dernede vil kunne redde Hende, s\u00e5fremt hans m\u00e5l er at fort\u00e6re Hende nu, her. S\u00e5 kan Hun bare springe. Men de to meter forbliver to. Og han smiler stadig gennem svedperlerne. Du skal ikke tro, at det er nemt for mig, siger \u00f8jnene. Og bare et ord, s\u00e5 er legen slut. Du bestemmer. Et ord, t\u00e6nker Hun. Har de aftalt et ord? <\/p>\n\n\n\n
En m\u00e5ned eller et minut. S\u00e5 l\u00e6nge st\u00e5r Hun der p\u00e5 kanten af afgrunden. Han er blevet h\u00f8jere. Og hans \u00f8jne er blevet mere bl\u00e5. Isflagebl\u00e5. Og hans hjerte f\u00e5r den muskul\u00f8se brystkasse til at danse i takt med Hendes puls. Der kommer en bl\u00f8dhed i luften, en duft af br\u00e6ndte blomster og saftige citroner. De tr\u00e6kker vejret i takt nu, det er det nemmeste. <\/p>\n\n\n\n
Han tager det f\u00f8rste skridt, uden at tage det. Smider rebet bag sig, s\u00e5 det rammer jorden med et suk. Hendes krop svarer. Og diamanterne falder ud af benene og l\u00e6gger sig i hjertem\u00f8nster rundt om Hende. <\/p>\n\n\n\n
\u201dVil du ind i mit hjerte\u201d inviterer de. <\/p>\n\n\n\n
\u201dJa, hvis du kommer lidt v\u00e6k fra kanten\u201d svarer han. <\/p>\n\n\n\n
\u201dVil du ikke hellere med mig ud over den?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Han kigger p\u00e5 Hende, kigger tilbage p\u00e5 rebet p\u00e5 jorden. Han kl\u00f8r sig lidt i panden og smiler forsigtigt. <\/p>\n\n\n\n
\u201dVil du puste liv i mig, hvis jeg nu drukner undervejs?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Hun nikker, tager hans h\u00e5nd. Springet. Det er det nemme. At sv\u00f8mme derimod. Ikke nemt, n\u00e5r man har en andens hjerte i sin favn. <\/p>\n\n\n\n
F\u00f8r v\u00e6kkeuret ringer sl\u00e5r Hun \u00f8jnene op og ved, hvad Hun skal i dag. Hun skal finde dv\u00e6rge. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Hun kan ikke sove. Sengen er bl\u00f8d og stor, lydene er f\u00e5 og lave. Dagen har allerede v\u00e6ret lang. Men trods l\u00e6ngde og m\u00e6ngde, s\u00e5 n\u00e6gter s\u00f8vnen at komme forbi Hendes \u00f8jenl\u00e5g. Hun begynder igen at t\u00e6lle til 97 \u2013 bagfra. 100 \u2013 99 \u2013 … Continue readingS\u00f8vnsavn<\/span><\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/100"}],"collection":[{"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=100"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/100\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":101,"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/100\/revisions\/101"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/rohestories.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=100"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}